Kommanditselskab er en godkendt dansk virksomhedstype, som forkortes K/S. Du kan betragte det som en slags blanding mellem en enkeltmandsvirksomhed og et selskab med begrænset hæftelse.
Der er to roller i et kommanditselskab
- Kommanditist
- Komplementar
Hver af rollerne kan besættes af én eller flere juridiske eller fysiske personer. Kommanditselskabet er selv at betragte som en juridisk person, som altså kan indgå bindende aftaler efter aftaleloven. F.eks. kan kommanditselskabet optage lån og på anden måde stifte gæld.
Da begge roller skal besættes i et K/S, vil det altså altid bestå af mindst to juridiske eller fysiske personer.
Læs også guiden til etableringsbudget her.
Komplementarens rolle
Komplementarens rolle i et K/S svarer til ejerens rolle i en enkeltmandsvirksomhed. Og hvis der er flere komplementarer, svarer deres rolle til interessenterne i et interessentskab I/S.
Komplementarerne hæfter solidarisk for hele selskabets gæld med hele deres formue – præcis som enkeltmandsejere og interessenter. De er altså at betragte som kommanditselskabets vigtigste ejere. Går selskabet konkurs, vil kreditorerne kunne søge gælden inddrevet fuldt og helt ved den eller de af komplementarerne, som de mener har størst chance for at betale.
Komplementarer behøver ikke være fysiske personer. Denne rolle kan godt besættes af en hvilken som helst type selskab.
Kommanditistens rolle
Kommanditisterne er en slags medejere, som kun hæfter med det beløb, som de har indskudt i virksomheden. De kan altså ikke stilles til regnskab for hele virksomhedens gæld, og de indgår ikke i den solidariske hæftelse. Ved konkurs taber kommanditisterne maksimalt deres indskud.
På den måde svarer deres rolle til kapitalejere i et kapitalselskab som f.eks. IVS, ApS og A/S.
Fordi kommanditisterne har en blidere hæftelse end komplementarerne, vil de også have en underordnet rolle i virksomhedens ejerhieraki, og de vil have mindre indflydelse på virksomhedens drift.
Hvorfor stifte et kommanditselskab?
Det kan umiddelbart virke mærkeligt med et selskab, som har to forskellige typer af ejere. Men der er nogle fordele ved konstruktionen.
For det første er kommanditselskabet en metode til at begrænse investorernes indflydelse på selskabets drift. Det kan gøre det lettere for selskabets ledelse at træffe beslutninger, når man ikke hele tiden skal sikre sig fuld opbakning hele vejen rundt.
For det andet er et K/S ikke selvstændigt skattepligtigt. Det betyder, at hvis kommanditselskabet får underskud, får alle ejere et fradrag i deres personlige indkomst, hvis de er fysiske personer – og i den skattepligtige indkomst, hvis de er selskaber. Fradraget fordeles i forhold til ejerandele.
Hvad er ulemperne ved et kommanditselskab?
Kommanditselskaber har nogle steder et dårligt ry, fordi de i mange tilfælde har været anvendt til skattespekulation. Desuden er der mange, som gennem tiderne har tabt penge på deltagelse som kommanditister i tvivlsomme selskaber. Det kan gøre det vanskeligt for et i øvrigt hæderligt K/S at agere.
Selve stiftelsen kræver ofte hjælp fra en advokat, hvilket kan være mere omkostningstungt end stiftelse af andre virksomhedsformer.
Derudover kan der være forbundet ret store omkostninger og avancerede skattetekniske handlinger, hvis selskabet skal opløses eller omdannes.
Hvordan stifter man et kommanditselskab?
Det er ganske simpelt at stifte et kommanditselskab. Det foregår ganske enkelt ved, at partene bliver enige om at gøre det. Så udfærdiger de en aftale, som beskriver de forskellige parters roller. Denne skriftlige aftale er så grundlag for kommanditselskabets virke.
Kommanditselskabet skal registreres med et CVR-nummer. Hvilke registreringer der i øvrigt skal laves, afhænger af, om ejerne er selskaber eller fysiske personer. Desuden afhænger det naturligvis af, hvad selskabet skal beskæftige sig med.
Hvem har brug for et kommanditslskab?
Et godt eksempel, hvor denne selskabsform er formålstjenlig kunne være et familieejet selskab, som har brug for kapital udefra.
Familiemedlemmerne indtræder som komplementarer og har altså den fulde råderet over selskabet.
De eksterne investorer indtræder som kommanditister. Derved får de andel i selskabets overskud, eller de får skattefradrag for selskabets underskud.
Denne artikel er udviklet i samarbejde med Det Aktuelle Net.