Markedet og prisdannelsen er helt grundlæggende baseret på de fri markedskræfter. Det betyder, at der skal være fri konkurrence mellem udbydere på markedet, da det – teoretisk set – vil betyde, at priserne bliver så reelle som muligt.
For dig og din virksomhed betyder det, at der er nogle ganske få begrænsninger på, hvilke aftaler, du har lov til at indgå. Reglerne er få og lette at forstå, og konsekvenserne ved at bryde dem kan være ganske store.
Konkurrenceforvridende aftaler
En konkurrenceforvridende aftale er en aftale mellem to parter, som sætter markedskræfterne helt eller delvist ud af spil.
Læs også guiden til likviditetsbudget.
Basale regler om konkurrenceforvridning
Alle virksomheder – også din – er underlagt de såkaldte hardcorebegrænsninger. De omfatter konkurrenceforvridende aftaler, som ingen under nogen omstændigheder har lov til at indgå.
Hardcorebegrænsningerne gælder for
- Prisaftaler
- Koordinering af bud
- Ensartede aftaler
Prisaftaler
Prisaftaler er nok den letteste form for konkurrenceforvridning at komme til at medvirke til, for selvom den er ulovlig, er den i nogle brancher temmelig udbredt.
En ulovlig prisaftale kan f.eks. gå ud på, at en leverandør kræver af dig, at du sælger en vare til en bestemt pris eller til en bestemt mindstepris.
Leverandøren kan have flere fordele ved en sådan aftale. Det kan være med til at styrke leverandørens brand, fordi varen altid er ”dyr” og dermed over for forbrugeren fremstår som ekstra god. Det betyder også, at leverandøren kan garantere dig, at nabobutikken ikke sælger den samme vare billigere. I begge tilfælde sættes markedskræfterne ud af kraft til skade for forbrugerne, og dermed er aftalen ulovlig.
Du medvirker til denne ulovlighed uanset, om du indgår en prisaftale som sælger eller som køber, så vær opmærksom på, om der indgår prisaftaler skjult i handelsbetingelser, som du accepterer blindt, fordi du ved, du er den lille part.
Koordinering af bud
Hvis du og en konkurrerende virksomhed laver aftaler om bud på opgaver, bryder I loven. Budrunder og licitationer er i nogle brancher – f.eks. byggebranchen – en meget anvendt måde at fastsætte prisen på.
Opgavens udbyder beskriver opgaven så præcist, så alle har ens forudsætninger for at give bud på opgaven. Herefter kan alle – eller de indbudte – beregne et tilbud. Opgaveudbyder er så forpligtet til enten at vælge det billigste tilbud eller vurdere, hvilket tilbud der efter en række kriterier på anden måde er det bedste.
Man ser jævnligt, at virksomheder koordinerer bud og på den måde skruer prisen op. Fordelen for de virksomheder, som koordinerer bud, er, at de kan dele opgaverne mellem sig og til sammen få en højere pris. Det sætter markedskræfterne ud af spil og er dermed ulovligt.
Faktisk er det ulovligt blot at dele viden om enkelte detaljer i et bud, og konsekvenserne er meget store. Sådanne kartelaftaler straffes med meget store bøder. Desuden skal der betales erstatning til parter, som vurderes at have lidt tab. Og aftaler, som er indgået under koordinering af bud, erklæres ugyldige.
Ensartede aftaler
Hvis en branche aftaler, at alle i branchen skal udføre arbejde på en bestemt fordyrende måde, eller at alle skal tage en bestemt timebetaling, er der tale om ensartede aftaler, som samlet set sætter konkurrencen ud af kraft. Og det er ulovligt.
Et eksempel kan være en lokal håndværkerforening, som fastsætter en mindstepris for timelønnede opgaver, uanset om man er tømrer, murer, elektriker eller anlægsgartner.
Fordelen for de medvirkende parter ved sådanne ensartede aftaler er, at forbrugerne har lettere ved at acceptere en for høj timebetaling, fordi de ved, at ”tømreren koster jo det samme pr. time”. Men sådanne aftaler er altså også ulovlige.
Hvad med konkurrenceforvridning og mundtlige aftaler?
Præcis som med alle andre aftaler gælder det for ulovlige konkurrenceforvridende aftaler, at det er ligegyldigt, hvordan de er indgået. En mundtlig aftale er lige så gyldig og dermed lige så ulovlig som en aftale underskrevet med fem vitterlighedsvidner på et advokatkontor. Det betyder også, at det er ulovligt at acceptere en prisaftale, selvom den kun består i, at repræsentanten siger til dig: ”Du bestemmer selvfølgelig selv prisen, men hvis du tager mindre end 39 kr. kan vi desværre ikke levere.”
Særligt for større virksomheder
Ud over disse regler, er der en række skrappe regler, som kun gælder for meget store virksomheder eller store sammenslutninger af virksomheder. Det drejer sig om parter, som til sammen har en omsætning på 1 milliard kr. årligt og en samlet markedsandel på under 10%. Det betyder, at langt de fleste almindelige virksomheder kun er omfattet af de ovenstående regler. Men hvis du som lille virksomhed måske er underleverandør for en stor og magtfuld virksomhed, bør du lige undersøge, om du medvirker til konkurrenceforvridning efter andre regler.
Denne artikel om konkurrenceforvridning er udviklet i samarbejde med IT-dialog.dk