Et likviditetsbudget er et detaljeret budget, som viser, hvor mange penge, din virksomhed kan forvente at have på kontoen på et hvilket som helst tidspunkt inden for budgetperioden.
Du bruger likviditetsbudgettet til at sikre, at du altid har penge på kontoen til at afholde din virksomheds udgifter.
Budget vs. likviditetsbudget
I et almindeligt overordnet budget for din virksomhed indsætter du typisk alle budgetperiodens forventede udgifter og indtægter i nogle overordnede poster. Så regner du det hele sammen i en balance, som viser størrelsen af det overskud eller underskud, du forventer.
Det er et vigtigt redskab både i din virksomhedsplan og i eventuelle forhandlinger med bank og investorer.
I likviditetsbudgettet går du mere grundigt til værks. Her opfører du ikke blot hvilke udgifter og indtægter, der kommer, men også hvornår de kommer. På den måde kan du på forhånd vide, hvornår din virksomhed er mest sårbar. Og du kan vide, om du på et tidspunkt i løbet af budgetperioden får behov for kredit.
Læs også guiden til: Hvad er Goodwill?
Likviditetsbudgettet er rettidig omhu
Hvis du ikke har lavet et præcist likviditetsbudget, kan du risikere, at din virksomhed på et tidspunkt ikke har likvide midler – altså penge på kontoen – til at håndtere udgifterne. Dette selvom det egentlig går godt.
Hvis du f.eks. skal betale alle virksomhedens forsikringer den 10. januar, hvor også varmeregningen er størst, og hvor du har udgifter til snerydning og ekstra rengøring på grund af vintervejret, så er det nødvendigt at have ekstra likvider til rådighed. Dette kan falde sammen med, at dine kunder har brugt alle deres penge i december og er tilbageholdende i januar.
Når du lægger dit likviditetsbudget, vil du kunne forudse, om kontoen kommer i overtræk. Og hvis du opdager, at der er risiko for dette kan du f.eks. muligvis flytte større investeringer fra december til marts. Du kan også overveje at nedskalere virksomhedens indkøb og brug af ekstern arbejdskraft i denne periode. Eller du kan gøre en ekstra markedsførings- og salgsindsats i december, så du sikrer, at januar åbner med ekstrastort plus på kontoen.
Hvis du ikke kan finde en løsning inden for virksomhedens budget, kan du have brug for at skaffe dig kredit. I likviditetsbudgettet kan du se, hvor stort dit likviditetsbehov er, hvornår det indtræder og hvor længe du har brug for kreditten. Det giver dig mulighed for at låne så få penge som muligt – og derved få så lave kreditomkostninger som muligt.
Hvordan laver man et likviditetsbudget?
Hvis du allerede har kørt din virksomhed i mindst ét regnskabsår, kan du tage udgangspunkt i sidste års udgifter. Både de faste og de løse.
Du sætter dig simpelt hen med kontoudskriften og indplacerer udgifterne og indtægterne på de tidspunkter, hvor du har afholdt dem. Du kan så vælge at fordele dem ud på dage, uger, måneder, kvartaler eller halvår. Din branche og din virksomheds drift afgør, hvad der giver bedst mening.
Afhængig af din branche og din måde at drive virksomheden på, kan dine udgifter og indtægter falde mere eller mindre jævnt.
Har du mange fastansatte, ved du, at der kommer en stort set ensartet udgift til løn sidst på hver eneste måned. Du ved også, ret præcist, hvornår du skal afregne a-skat, og hvor mange penge du skal bruge til det. Da vil det ofte være passende at lave et driftsbudget med månedsintervaller.
Hvis din virksomhed er sæsonbetonet og baseret på megen løs, timelønnet arbejdskraft, kan ugeintervaller muligvis give mere mening.
Hvordan skrives likviditetsbudgettet i praksis?
Åbn et tomt excelark og gør følgende:
- Lav en kolonne for hvert interval – f.eks. hver måned
- Lav en række, hvor du skriver saldo ved indgangen til måneden
- Lav rækker for dine forskellige indtægtsposter
- Lav en sum-række, som summerer indtægterne op
- Lav rækker for dine forskellige udgiftsposter
- Lav en sum-række, som summerer udgifterne op
- Lav en balance-række, som trækker udgifter fra indtægter
- Lav udgangssaldo-række, som lægger balancen sammen med indgangssaldoen
- Overfør udgangssaldoen til næste intervals indgangssaldo
Udfyld nu arket med alle dine forventede indtægter og udgifter indført på det tidspunkt, hvor de er synlige på kontoen. Vær opmærksom på, at dette vil afvige fra dit regnskabsprogram, hvor du jo bogfører på fakturadatoen.
Lav gerne automatiserede formler, som udregner momsen og placerer denne udgift på de tidspunkter, hvor den skal afregnes. Det samme med andre afgifter og skat.
Nu har du et præcist overblik over, hvornår du har midler til rådighed. Det kan du bruge til at planlægge din virksomheds udvikling – og til at vide, hvornår du kan købe den næste firmabil.
Budgetopfølgning
Husk at følge op efter hvert interval og kontrollér, om dit likviditetsbudget holder. Ellers har det ingen værdi.
Denne artikel bliver præsenteret i samarbejde med Erhvervssektionen.dk