Når du er en del af erhvervslivet, kender du sikkert allerede til konceptet med at hyre en konsulent, hvis virksomheden har brug for hjælp. En konsulent vil typisk have en specialviden, som virksomheden har brug for, hvis den skal rykke sig og hæve bundlinjen.
Ligesådan kan der også være flere scenarier i dit privatliv, hvor du får brug for hjælp. Det gælder blandt andet, hvis du gerne vil investere. Det er en spændende, men også kompliceret, verden. Til trods for kompleksiteten er det dog en verden, som du også bør lære noget om. Det er nemlig din adgangsbillet til at vokse din formue og undgå at den skrumper. Derfor kan det være en god idé med investeringsrådgivning.
Vi lever i en tid, hvor alle bør investere
Engang var alt med investeringer og aktier en lukket klub. Den var kun åben for matematisk begavet mennesker og folk med store formuer. Sådan forholder sig heldigvis ikke længere. Faktisk er det lige omvendt i dag. Vi lever nemlig i en tid, hvor alle mennesker bør investere deres formue.
Hvis du ikke investerer, og blot lader pengene stå på din konto, vil din formue blive indskrænket af inflationen over tid. Det skyldes, at 1 kr. i dag ikke er ligeså meget værd om 5, 10 eller 20 år.
Hvis du har en tilstrækkelig stor formue, risikerer du også at skulle betale negative renter. Derfor er der altså god grund til at investere din formue.
Udarbejd en personlig investeringsstrategi
Hvis du gerne vil i gang med at investere, er der god grund til at opsøge investeringsrådgivning. Der er nemlig flere ting, som du skal have styr på. Først og fremmest skal du have lagt en investeringsstrategi, der passer til dig.
Det er nemlig essentielt, at du tror på dine investeringsprojekter. Du skal selv være overbevist om, at investeringsprojektet vil bære frugt.Ligesådan er det også vigtigt, at dine investeringer harmonerer med dine personlige overbevisninger. Eksempelvis er der mange mennesker, der ikke ønsker at investere i tobak- eller våbenindustrien.
Med investeringsrådgivning kan du heldigvis få lagt en investeringsstrategi, der tager højde for alle dine personlige værdier. På den måde undgår du at investere i de forkerte industrier og projekter.
Risikovillighed er også en del af din investeringsstrategi
Når du modtager investeringsrådgivning, vil du også blive afklaret med, hvor risikovillig du egentlig er i forhold til investeringer. Ingen investering er 100% sikker, men der findes helt klart investeringer, der generelt bliver anset som mere sikre og stabile end andre.
Risikovillighed afhænger derfor af, hvor store risici du tør at tage. Som tommelfingerregel giver en høj risiko mulighed for et højt afkast, og en lav risiko giver mulighed for et lavt afkast. Til gengæld er der større sandsynlighed for afkastet ved en lav risiko.
Derfor er der helt klart mange variable, der skal afvejes, når du skal finde din risikovillighed. Derfor er investeringsrådgivning også en god idé.