Citater om arbejdsmiljø – Arbejdsglæde er en vigtig parameter for et godt arbejdsmiljø. For arbejdsmiljø handler ikke kun om, at sikkerheden og ergonomien er i orden på arbejdspladsen. Der skal helst også være den rette stemning. Ellers bliver det hurtigt psykisk ulideligt at være på arbejdspladsen.
Der findes mange gode citater om arbejdsmiljø – og hovedparten af dem fokuserer på netop arbejdsglæden. Den er nemlig lige så vigtigt at sikre på en velfungerende arbejdsplads, som at medarbejderne arbejder sikkert, eller sidder på en ergonomisk korrekt kontorstol – f.eks. af den slags som de sælger hos iStol.
Lederen spiller en central rolle for arbejdsmiljøet
Sætter vi lighedstegn mellem arbejdsmiljø og arbejdsglæde, spiller lederen en central rolle. Det understreges om noget af et ældgammelt kinesisk citat fra Lau Tzu:
”En leder er bedst, når mennesker næsten ikke er bevidste om hans eksistens, ikke så god, når mennesker bærer frygt, værre, når mennesker foragter ham.
Undlad at hædre mennesker, og de vil undlade at hædre dig.
Men tag en god leder, som kun taler lidt. Om ham siger folk, når hans opgave er fuldendt, hans arbejde gjort: ”Vi gjorde det selv”.
Så allerede for flere tusinde år siden havde folk indset, at du kommer længst ved at få folk til at tro, at de selv fik ideerne og selv gjorde arbejdet. Det kunne mange af nutidens selvhøjtidelige ledere lære meget af.
Alt god ledelse handler om at forstå mennesker
For som dansk Lars Kolind også siger: ”Min største styrke som leder er, at jeg kan forstå forskellige menneskers forskellige behov”.
Altså handler det for lederen om at kunne få enderne til at mødes. Altså at få præsenteret opgaverne for medarbejderne på en måde, så de er relevante og interessante for den enkelte. Samt indeholder en motivation, der gør det belønnende at udføre de enkelte opgaver.
Ingen forretning kan overleve uden kunder
Kunderne kan også være en udfordring for arbejdsmiljøet – og især arbejdsglæden. Se blot på de stakkels medarbejdere på alverdens call centre, som dagligt bliver råbt efter eller får knaldet røret på. De mister hurtigt arbejdsglæden, fordi præmissen for deres arbejde er grundlæggende forkert.
3 kloge citater om arbejdsmiljø
Her havde Middelfart Sparekasse fundet de vise sten – både i kontakten med kunderne og deres tilgang til medarbejderne:
”1. Vi skal behandle vores kunder på en sådan måde, at de bliver ved med at komme hos os, og stadig omtaler os positivt over for folk, der ikke er kunder hos os endnu.
2. Vi skal behandle vores medarbejdere på en sådan måde, at de glæder sig til at komme på arbejde hver dag, og er stolte over at fortælle, hvor de arbejder.
3. Vi skal tjene så mange penge, at vi kan blive ved med at opfylde de to første formål.”
Se, det kunne mangt et call center lære noget af – både med hensyn til medarbejdere og kunder.
Det starter og slutter med dig selv
Men i den sidste ende starter og slutter det gode arbejdsmiljø med den enkelte medarbejder. For som Jay Chapman, der var kommunikationschef i firmaet Pret a Manger, engang sagde:
”Man kan ikke ansætte nogen, der kan lave sandwich og lære dem at være glade. Derfor ansætter vi glade mennesker, og lærer dem at lave sandwich!”
Tænk over det, næste gang du sender nogen en ansøgning!
Har du andre citater om arbejdsmiljø, så skriv dem i kommentarfeltet nedenfor.
Læs også guiden til at undgå konkurrenceforvridning.